Mit eget mindset

Jeg har taget mit elite mindset med ind i klinikken. Det betyder for dig, at jeg altid gør 110% for at du kommer sikkert, stærkere og bedre i mål.

10+

års erfaring

Elite

holdfysioterapeut

VALD

certificeret testing

Baggrund

Fra banen til klinikken

Sport og idræt har altid været en central del af mit liv. Fra jeg var 2 år og kunne sparke til en bold, til jeg som 10-årig begyndte at træne målrettet mod eliten. Gennem mange års intensiv træning nåede jeg hele vejen til den bedste danske række og spillede blandt andet for Nordsjælland Håndbold, Skive fH og Haugaland Håndball i Norge.

Som spiller var jeg fysisk stærk og villig til at lægge arbejdet i min træning. Alligevel oplevede jeg, at der manglede kvalificeret vejledning i, hvordan jeg kunne udvikle min styrke, eksplosivitet og samlede fysiske kapacitet mere målrettet. Når jeg blev skadet, handlede de fysioterapeutiske forløb ofte mest om hvile og om at få smerterne til at forsvinde. Der var mindre fokus på at genopbygge kroppen og gøre mig stærkere, mere robust og bedre forberedt på de krav, jeg skulle tilbage til.

Det skabte tidligt en tanke hos mig: Det måtte gøres bedre.
Som fysioterapeut har jeg siden arbejdet i Skive IK, hvor jeg både har haft ansvar for fysioterapi, rehabilitering og spillernes fysiske træning. Her har jeg arbejdet tæt på professionelle fodboldspillere og oplevet, hvor stor betydning det har, når undersøgelse, behandling, genoptræning og fysisk performance bliver tænkt sammen som ét samlet forløb.

Erfaringerne fra både min egen elitekarriere og arbejdet i professionel fodbold blev grundlaget for Landberg Fysioterapi og Performance. Jeg ønskede at skabe den specialiserede klinik, jeg selv havde savnet som spiller – et sted, hvor målet ikke blot er at dæmpe smerter eller vende hurtigst muligt tilbage, men at forstå udgangspunktet, opbygge den nødvendige kapacitet og skabe en stærkere vej tilbage.

I klinikken kombinerer jeg derfor fysioterapeutisk undersøgelse, målrettet træning og objektive målinger. Det giver et mere præcist grundlag for at planlægge dit forløb, følge din udvikling og vurdere, hvornår du er klar til næste skridt – fra rehabilitering til performance.

Sådan arbejder jeg

Fire principper, jeg ikke går på kompromis med

01

Grundighed

Jeg bruger den nødvendige tid og grundighed på at skabe det bedst mulige resultat for dig.

02

Individuelt tilrettelagt forløb

Den grundige undersøgelse skaber grundlaget for et forløb, der tilpasses præcist til dine behov og mål.

03

Målbar kvalitet

Objektive målinger gør din udvikling tydelig og viser, om behandlingen fører dig i den rigtige retning.

04

Kraftens vej

Jeg følger kraftens vej, så dit væv gradvist bliver stærkere og bedre rustet til belastning uden unødige tilbageslag.

Klinikken

Johnny Landberg, Indehaver

Samarbejde

Fysioterapi til klubber, hold og foreninger

Klinikken er indrettet så behandling og træning sker i samme rum. Du kommer ikke til at ligge på en briks i 30 minutter og så gå hjem med et ark øvelser.

  • ForceDecks kraftplatforme
  • ForceFrame styrketestsystem
  • Frie vægte, kabeltræk og plyo-område
  • Parkering foran døren

Skal vi finde ud af, hvad der skal til?

Book en undersøgelse, eller ring hvis du først vil høre om det overhovedet er noget for dig.

Cookie-indstillinger